Langtidsstegt JuleAnd

Ingredienser:
3kg And
Salt Peber
5 Æbler, Madæbler
10 Svesker, uden sten

Tænd for ovnen og indstil temperaturen på 130 grader C. alm. ovn. (ikke varmluft)

Klargør anden:
Skær de yderste vingespidser og halsen af anden.
Gå anden efter udvendigt for fjerrester og indvendig for indmadsrester.
Fjern løst fedt og tør den godt med køkkenrulle.

Fyld til anden:
Før fyldningen gnides anden indvendigt med salt og peber.
Fyld anden med æbler og svesker. De bedste æbler er Belle de Boskop eller Cox Orange.
De skrælles, kernehus fjernes og skæres i mindre både.
Sveskerne skal helst være uden sten. Luk hullet ved fyldningen med en kødnål.

Læg en rist over bradepanden.
Læg den klargjorte and med brystsiden nedad på risten i bradepanden.
Hæld ca. en liter vand i bradepanden.

Lad den stege sådan i ca. 4 timer. Vend anden og lad den stege videre med brystsiden opad i 1 3/4 til 2 timer mere.
I alt ca. 6 timer.

Hvis ovnen er normal er skindet sprødt og lækkert, desuden er anden mør, saftig og meget velsmagende og gennemstegt.

Hvis ovnen ikke er i orden kan man give lidt hård varme, evt. grill til sidst for at få skindet sprødt.

Lav sovs af skyen fra bradepanden.
Husk rødkålen og andet tilbehør.

Skriv en kommentar